Musik under trappen 2019

I 1999 fik vi i Hirtshals Musikforening idéen til Musik Under Trappen i Hirtshals. HMF var som bekendt en del af den store satsning ”Skagerrak Festival” i samarbejde med Skanderborg Festival Klub. Afviklings og logistikmæssigt blev det en kæmpesucces – men samtidig desværre en publikumsmæssigkatastrofe og en konkurs var uundgåelig. Folkene bag HMF var noget vingeskudte, men vi besluttede os for at tage skeen i den anden hånd og vende tilbage til rødderne. Amatørmusikken. Det blev startskuddet til Musik Under Trappen. I 1999 foregik det i et ganske lille telt på vesthavnen med nogle få bands i løbet af en weekend, og kun ganske få opdagede vores idé. Men dem som kom var begejstrede og stille og roligt voksede kendskabet til det som i dag er HMF’s årlige højdepunkt. 

I dag afholdes musikfestivallen Musik under Trappen af foreningen “Musik under Trappen”, som ud over denne musikfestival, også afholder koncerter i løbet af året. Disse koncerter afholdes fortrinsvis i kulturhuset “Den svenske Sømandskirke”, eller på Nordsøen Oceanarium. 

Er dit band klar til MUSIK UNDER TRAPPEN til sommer ??? I 2019 er Hirtshals Musikforening klar til den 21. udgave af Musik Under Trappen. Arrangementet løber fra Fredag den 19. juli til Fredag den 26. juli 2018 – begge dage Inklusive. Er dit band interesseret i at spille, så smid en mail  henrikvest(snabelA)yahoo.dk  Eller kontakt musikansvarlig Henrik Vestergaard på mobil: 61 33 77 48. Rock – pop – country – jazz – kor – spillemandsmusik – reggae – latin eller andet…Kontakt os – og smid gerne lidt lyd med –så bli’r I kontaktet. Alle bands spiller gratis – til gengæld kvitterer HMF med en fantastisk oplevelse til bandet. Stort publikum i teltet – professionelt lyd, lys og lydmand, samt god forplejning. Vi glæder os til at høre fra jer.